Description
CarPro Lift – Pre-Wash Ultra Snow Foam
Med Lift får du et højalkalisk forvaskeprodukt, udviklet til at hjælpe med at rengøre lakken i dybden. Produkt er særligt udviklet til vedligehold af CarPros CQuartz baserede coatings, hvorfor den er særligt velegnet til forvask af overflader som er keramisk coatet. Lift kan ligeledes benyttes til at hjælpe med at fjerne voks/lakforsegler inden lakken skal poleres eller forberedes til ny lakbeskyttelse. Produktet påføres lakken via skumlanse eller skumsprayer. Og selvom skummet ikke er super tykt, indeholder Lift nogle blødegørende additiver som opløser snavset. Det gør snavset lettere enten at spule af eller vaske af lakken i den efterfølgende kontaktvask.
Ikke som de andre…
Lift er ikke et forvask som de fleste er mest. CarPro har en lidt anden filosofi omkring forvask end mange andre brands. For i CarPro's terminilogi, så er forvask af lakken et "unødvendigt" step, såfremt den er forseglet med et CarPro produkt. Dog har CarPro måtte overgi sig en smule, da rigtig mange kunder verden over har ønsket sig et forvaskeprodukt, netop til at vedligeholde deres CQuartz forseglede lakke. Det har CarPro så gjort med et twist. For hvor de fleste forvaskprodukter er pH-balanceret, er Lift alkalisk. Den har derfor noget mere rensekraft, hvilket netop er det som den keramiske coating kan tåle. Derfor vil man ved brug af lift opleve, at man får en langt renere lak på sin forseglede overflade end ved "almindelige" forvaske produkter.
Apropos mere power så..
Anbefaler vi at bruge Lift:
Ved hver vask:
- Hvis din lak er forseglet med en keramisk coating eller keramisk forsegler som kan tåle produkter med lidt højere ph-værdi.
Af og til:
- Når lakken er blevet særligt beskidt og du ønsker et kraftigere produkt der hjælper med at fjerne så meget snavs fra lakken som muligt inden din kontaktvask
- Hver 2-3 måned i lidt kraftigere koncentrationer, hvor du måske lige ønsker at påføre et frisk lag topcoat eller sprayforsegler og gerne vil sikre dig at lakken er så ren som muligt inden dette gøres.
Når du gerne vil noget mere bagefter:
- Når du gerne vil tilføre lakken et frisk lag beskyttelse. Det kan være en ny lakforsegler, voks eller hvilken som helst anden beskyttelse. Lift vil kunne hjælpe med at strippe lakken for gammel forsegling.
- Lakken skal poleres og forsegles på ny. Her er Lift et essentielt step til at få rengjort lakken godt i bund.
Skum !
Når du bruger Lift er det vigtigt du sørger for at justere dig en lille smule til det setup du har. Højtryksrenser, vandtryk, skumlanse og blødt/hårdt vand har alle sammen indflydelse på hvordan netop skummet hos dig bliver.
Det er vigtigt at Lift ikke rammer lakken for tyk, selvom det jo altid ser super fedt ud. Rammer den for tykt bliver den for tung og løber for hurtigt af. Så stræb mere efter en film som kan blive siddende på lakken 5-10 min – så har du ramt den rigtigt.
Rammer du den til gengæld rigtig, så vil du opleve at den efterlader sig utrolig lidt snavs tilbage på lakken når den spules af, hvilket jo lige netop er produktets formål.
Vil du blot igang, så er vi overbevist om at CarPro's vejledning passer meget godt ind hos de fleste. Dvs. med et blandingsforhold på 1:10 og så måske en lille justering på luftskruen på lansen så den ikke bliver alt for fed.
Afspulningen kan du glæde dig over er simpel. Lift efterlader ikke rester og striber på lakken. Derudover har Lift en lime duft, der gør den behagelig at arbejde med.
Vejledning:
Læs overstående men ellers:
- Sørg for at lakken er tør
- Hvis den er meget beskidt, kan løstsiddende snavs fjernes først
- Fortynd CarPro Lift "1:10" i din skumlanse (100 ml til 900 ml vand)
- Fordel produktet udover hele køretøjet
- Lad det sidde så længe som muligt uden at det tørrer ind
- Spul af med rigeligt vand
- Forsæt herefter din vaskeroutine.
Tip:
Lift kan kombineres med Reset Shampoo i din vaskespand, for at give en kraftig vaskeshampoo. Ideel til vaske hvor du ønsker ekstra rensekraft. F.eks. ved vedligeholdelsesvasken efter vinter.
Udover Reset, tilføj ca. 50 ml Lift i din vaskepand.
Bemærk:
- Må ikke bruges på varme overflader
- Må ikke bruges i direkte sol
FAQ:
Vil Lift fjerne min lakforsegler og voks ?
- Omend den ikke fjerner den – vil den nedbryde den og den mindre effektiv hvis du bruger Lift som den er beregnet til. Syntetiske forseglere / vokse kan umiddelbart være upåvirket af gentagne vaske. Så det kommer an på produktet. Men vi har prøvet at ramme et rigtig fin voks med Lift, som tog fuldstændig piften ud af den.
Additional information
Weight | 4,0 kg |
---|